Borgerinitiativet Direkte Demokrati – Democracy Direct

Forslag om oprettelse af et klimaborgerting i Silkeborg kommune.

Baggrund:

Borgertinget som metode

”Borgerting” er den danske oversættelse af ”Citizens Assembly”, som dækker over en blandet pose metodiske måder at få en pænt stor samling borgere til at forfatte og stemme om anbefalinger til, hvordan en samfundsudfordring skal håndteres. Der er nogle karaktertræk, der går igen i dette metode-område, og det danske Klimaborgerting er planlagt indenfor den ramme:

1) Borgerne er fundet gennem lodtrækning. Klimaborgertinget er udtrukket af Danmarks Statistik efter samme principper, som anvendes ved repræsentative spørgeundersøgelser. Der er nogle, der mener, at borgerne bør underlægges ”borgerligt ombud”, så de er tvunget til at deltage, når de er udtrukket, men det er vist aldrig blevet praktiseret. Det, der almindeligvis sker, er, at en stor pulje borgerne bliver udtrukket tilfældigt og repræsentativt, og at de, der melder sig, selv har valgt at deltage. Der er altså både et element af tilfældighed og et element af “selv-selektion”.

2) Borgertinget er pænt stort. Man hører ofte, at der skal være ca. 100 borgere. I praksis gennemføres der borgerting med deltagelse af 25-150 borgere. Både i EU og globalt arbejdes der med ideer om Citizens Assemblies med flere tusinde deltagere. Der er altså stor variation i antallet af deltagere.

I Silkeborg kommune foreslås nedsættelse af et Borgerting med 50 deltagere. Deltagerantallet afspejler kommunens størrelse (100.000) og udgør således ca. 1/2 promille af kommunens indbyggertal.

Deltagerne udvælges ved lodtrækning blandt indbyggerne i aldersgruppen 12 år +++

Lodtrækningen sker gennem udtræk af folkeregistret eller via Danmarks Statistik metodisk gennemført som repræsentativ udvælgelse efter principperne for spørgeskemaundersøgelser.

Deltagelse i Borgertinget starter ved det 12’te år. Begrundelsen herfor er, at det fra denne alder er muligt at håndtere abstrakt tænkning og dermed forstå betydningen og konsekvenserne af de valg, der bliver truffet. Der er ingen aldersmæssig overgrænse for deltagelse. Deltagere skal have fast bopæl i Silkeborg kommune.

Det er frivilligt at deltage i borgertingets arbejde, hvorfor der udtrækkes en bruttogruppe, der sikrer mulighed for at nå deltagertallet 50.

Der ydes ikke godtgørelse/diæter ved deltagelse.

Borgertingets samlinger sker fysisk. (Medborgerhuset) Forplejning stilles til rådighed.

3) Borgertinget holder mange og lange møder. I det danske borgerting svarer fase 1 frem til april til godt tre weekender, og der forventes yderligere to weekender i efterårets fase 2. Der er nogle, der sværger til fem weekender (~75 timer), andre mener, at minimum skal være 100 timer (~7 weekender), men der findes også eksempler ned til f.eks. én weekend + fem aftenmøder (~40 timer).

4) Der skal være et politisk mandat. Dette betyder som absolut minimum, at det skal være politiske beslutningstagere, der har sat det i gang. De bør også love at lytte opmærksomt til borgertinget, at overveje deres forslag grundigt, og, anstændigvis, også give borgertinget en tilbagemelding om, hvordan man bruger, eller ikke bruger dets forslag. Det er en levende diskussion, om politikere skal love at gennemføre borgertingets anbefalinger, men i praksis er det vist aldrig sket, at det er blevet lovet, og at løftet er blevet holdt. I det danske borgerting er der gjort meget ud af at sørge for, at anbefalingerne er underbyggede med argumenter, fordi dyb forståelse af anbefalingerne fremmer politikernes villighed til at tage dem til sig.

5) Borgertingets proces skal være transparent. Det sker ofte gennem hjemmesider, hvor processen rapporteres, ekspertudsagn, resultater mv. lægges frem. Der tilknyttes ofte evalueringer og følgeforskning.

I Silkeborg kommune:

Kommunalbestyrelsen (byrådet) beslutter senest udgangen af september 2022 at nedsætte et klimaborgerting (og eventuelle andre Borgerting)

Borgertinget mødes i halvårlige sessioner gennem indkaldelse af tre weekend samlinger i forårsperioden og én weekend i efteråret (Startende i første kvartal 2023).

I forårssamlingen arbejdes der med udgangspunkt i den aktuelle status over klimaindsatsen i kommunen efterfulgt af faglige input, vurderinger og diskussioner af hvilke anbefalinger tinget foreslår kommunalbestyrelsen (byrådet) at gennemføre.

Forslagene optages og behandles senest på byrådets junimøde.

Senest udgangen af september afholdes et fælles evalueringsmøde mellem borgertingets medlemmer og byrådet.

Silkeborg kommune opretter og drifter en hjemmeside og evt. en facebookside, der medvirker til at gøre borgertingets proces og resultater tilgængelige for kommunens beboere.

6) Faciliteringen skal ske med armslængde. Det skal være en uafhængig ”tredje part”, der samarbejder direkte med borgertinget for at sikre mod politisk indblanding i dets arbejde.

7) Borgertinget skal modtage den nødvendige mængde information. Det betyder ofte i praksis, at der leveres et informationsmateriale, som er korrekt og balanceret, ved at forskellige eksperter har haft det til gennemsyn. Desuden får borgertinget ofte en overvældende masse mundtlige oplæg fra eksperter og interessenter.

8) Borgertinget arbejder gennem dialog. I praksis gennem vekslende plenum og gruppearbejde. Den ret store produktion af tekster sker i et antal mindre grupper, der hver har ansvar for et tema/emneområde, og som taler sig til enighed om deres egen tekst. Gruppen får feedback fra andre grupper/plenum og i sidste ende kommer sandhedens time, når det viser sig, om gruppens forslag kan samle flertal i hele borgertinget.

9) Indholdet prioriteres og skrives af borgerne selv. Der er meget stor forskel på, hvor frit temaet har været for borgerne. Nogle gange gives et skarpt afgrænset tema – som f.eks. accept af abort i Irland. Andre gange er det meget åbent, som f.eks. klimaomstillingen her i Danmark. Men uanset hvor skarp afgrænsningen er, er det borgerne, der selv bestemmer, hvad de vil skrive om, hvad de vil konkludere, og det er også borgertingets undergrupper, der skriver de tekster, der til sidst stemmes om.

I Silkeborg kommune:

Weekend sessionerne gennemføres i et samarbejde mellem Borgertinget og udefrakommende 3. part (armslængdeprincippet). 3. partsdeltagerne har og videregiver faglig baseret viden til Borgertinget og faciliterer afviklingen af sessionerne.

Nødvendige økonomiske midler afsættes i budget 2023.

Aftaler med 3. partsdeltagerne udbydes offentligt.

Borgertinget og 3. partsdeltagerne tilføres nødvendige informationer, der er retvisende og tilstrækkeligt dybtgående og korrekt balanceret, og Borgertinget forsynes endvidere med mundtlige oplæg fra eksperter og lokale interessenter, der inviteres af Borgertinget.

Borgertinget organiserer selv sin arbejdsproces.

Borgertinget arbejder dialogorienteret og udfærdiger selv sine konklusioner, der direkte tilstilles byrådet til behandling (senest junimødet)og resultatet fremsendes til evaluering på fællesmødet i efteråret.

Hvilke konklusioner, der fremsendes til byrådet, afgøres gennem almindelig flertalsafgørelser.

Efterårsmødet ledes af en udefrakommende dirigent, der har indgående kendskab til den gennemførte proces og tilstrækkelig faglig viden om de konklusioner, der fremsendes.

Punktindelingerne er hentet fra Lars Klüver: KLIMABORGERTINGET – STATUS OG PERSPEKTIV. http://www.nytfokus.nu/

kwm/8/6/22