Systemet har svigtet igen og igen. Hvordan kommer vi videre, inden vi for alvor havner i en tillidskrise?

Vi har brug for en egentlig forfatningsdomstol, har de senere års politiske sager vist. Og at ikke mindst de blå politikere husker på de vælgere, der stemte på dem.

BO TORP PEDERSEN

Mag.art., Herning

Det hænder, at nogle venner og jeg leger besserwissere og diskuterer, om den ene eller anden anden politiker eller minister har de rette lederegenskaber og kan ”sælge billetter”. 

Men det er en blindgyde. Vi véd det godt. Synsvinklen er overfladisk og indfanger slet ikke det, der virkeligt betyder noget for os som borgere i det danske samfund: det politiske grundsyn og det politiske handlingsprogram.

Aktuelt er det danske folkestyre handlingslammet, når man ser på det som borger og især som ”blå” vælger. Det er ikke kun Venstres formand, men hele Venstres politik og eksistensberettigelse, som er væk. Alt er solgt for at komme i regering, som om det at være i regering er det eneste saliggørende. 

Det synes også at gælde for De Konservative og Liberal Alliance, som svigtede vælgerne helt uset og uforståeligt, da partierne ikke ville medvirke til en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag og dermed statsmagtens overtagelse af folkekirken. Hvorfor svigtede de to partier? Var det for at blive ”egnede” til regeringsdeltagelse? Igen: Er regeringsdeltagelse virkelig det eneste saliggørende?

Hvad med at tænke på dem, der har valgt jer. Den opfordring gælder alle i Folketinget, men mange skjuler sig i forventning om, at det varer flere år, inden de igen skal ”møde os” ved valgurnerne. Imens kører deres personlige projekter. De laver personcentrerede partier. De melder sig ud af det parti, de blev valgt for. Vælgerne er magtesløse, mens de folkevalgte kører deres ego-projekter, og mens professorer og fhv. dommere frikender regering og embedsværk for ansvar for de ulykker, de har påført os.

Det danske retssamfund og folkestyre er i krise. Hvis det skal blive bedre, og hvis ikke de danske vælgere skal ende i massiv resignation, politikerlede og Ekstra Bladet-bestemt misundelsespolitik, skal både valglov og grundlov revideres.

Da man afskaffede Landstinget, forsvandt en stopklods og en mulighed for revision, når regering og embedsværk er på gale veje og udsteder uholdbare og uigennemtænkte love. Folkeafstemninger skulle være en anden mulig stopklods og har vist sig at være det i nogle få EU-sager, men bededags-, corona- og minksagerne har vist, at muligheden for folkeafstemninger er utilstrækkelig, fordi Folketinget kan hindre den udvej.

Der er brug for, at nogle understreger, at folkeafstemninger et noget godt og værdifuldt – ikke noget farligt. Modstanderne skylder os svar på, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at høre folkets røst mere end én gang hvert fjerde år ved folketingsvalgene.

Men der er også brug for en egentlig forfatningsdomstol, som vi kender ordningen fra bl.a. Tyskland. Når et flertal af de folkevalgte f.eks. hindrer folkeafstemninger, må mindretal og vælgergrupper af en vis størrelse kunne indklage regering og forvaltning for en forfatningsdomstol. Det bliver så dennes opgave at bedømme, hvorvidt lovgivning og administration sker i henhold til grundlovens mening og magtens tredeling.

Når det gælder de folketingsmedlemmer, der – frivilligt eller ufrivilligt – forlader deres parti og dermed det politiske program, de er blevet valgt på, bør de naturligvis udtræde af Folketinget. Men også her skal der en grundlovsændring til. Den nuværende grundlov kender slet ikke til politiske partier, selv om de politiske partier er i centrum for vort folkestyre. Valgordningen med tillægsmandater understreger partiernes betydning, men bør måske også revurderes, fordi tillægsmandaterne udvander folketingsmedlemmers forhold til deres valgkredse og vælgere – og forstørrer Folketinget unødigt.

Grundlovsændringer er en stor sag. De kræver eftertanke og forberedelse. Hvis partier som Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti igen vil tages seriøst af vælgerne, og hvis de vil udnytte deres oppositionstid konstruktivt, går de – sammen – i gang med at gennemtænke og udarbejde forslag til grundlovsændringer. Altså, hvis de vil vælgerbefolkningens bedste. Vil de det?