Borgerinitiativet Direkte Demokrati – Democracy Direct

Om grisehandlere, sjakbajser og småfuskere

Om ikke andet så har midterregeringen da sat sindene i kog på alle tilgængelige medier. Nogle steder på grund af kyniske valg, hvor det har været opportunt, andre steder i ægte raseri over at formodede privilegier blev afskaffet.

Det demokratiske åndedrag fik ny luft.

Egentlig havde folket som sådan stemplet ud og indstillet sig på, at det repræsentative demokrati var en fireårs hændelse (sådan cirka), som de så kunne hejse sig op af sofaen for måske at deltage i, hvis der var nogle interessante personligheder på plakaterne.

Men den nye firkantede regering (ikke matematisk forstået) satte i den grad gang i folkesnakken.

En afskaffelse af en helligdag, hvor det mest hellige kom til udtryk i konfirmationsforældrenes oplevelse af et tungere riv i tegnebogen end på andre helligdage, fik alligevel sat diskussionen igang.

Kombineret med den trange vej til en overenskomstfornyelse fik selv sjakbajserne sat pulsen op og indgik i en (u)hellig alliance med kleresiet.

Intet varer som bekendt evigt, så for at kunne vende tilbage til den konfliktfri puslen, faldt det sådan ud, at såvel grisehandlere som sjakbajser fandt frem til en løsning, der kunne dølge smerterne ved at skulle arbejde mere. Pulsen faldt tilbage til det sædvanlige leje og osse præsterne fandt frem til, at konfirmanderne og deres forældre kunne opnå himmelsk tilknytning uden en Bededag fra det 1600-århundrede.

Til alt held for medierne opstod der tummel i de partier, der blandt menigmand gik under navnet småfuskerne. Ja, egentlig er der tale om tre partier på den borgerlige fløj. Vi kunne kalde dem repræsentanter for henholdsvis småborgerskabet og storborgerskabet.

Det sidste er der nu ikke noget særlig stort ved efter formandens forsøg på at tilegne sig partikassen.

Det andet ser ud til at have lidt mere at køre med.

Det tredie vender jeg tilbage til.

Ikke nok blev det et stort parti ved sidste valg, men dets ideologi skabte osse grundlaget for en samling lige i midten af det politiske centrum, der nu nok, set i lyset af den tilbudte politik må anses for at ligge nogle grader øst for centret.

Det er nu ikke den politiske placering, der har været til nogen større debat i sofaerne, men snarere at der pludselig var nogle helt andre, der fik luft for deres harme. En velrenommeret teaterdirektør viste sig at være mindre velrenommeret på en tidligere hjemmebane. Ikke bare havde han været ubehagelig over for sine underordnede, men han havde angiveligt osse fusket med pengekassen.

Man kan her spørge, om det er er særligt liberalt træk, det der med ikke at skelne skarpt mellem dit og mit.

I et tredie liberalt parti er det osse på formandspladsen, det er gået galt, og det endda hos en formand, der ikke mente at kende reglerne for, hvilken adresse han skulle bo på hvornår.

Han er ellers det store hit i visse segmenter af ungdommen. Hvis han afspejler nutidens ungdom, så venter der spændende ting i fremtiden. Iværksætteriet bliver ikke let at styre i givet fald.

Nå, moral er jo ikke en standard fastlagt for altid. Den svinger over tid, så det er jo muligt, at osse den forholdsvis stramme spændetrøje, politikere har været iført, bliver løsnet. Tendensen i det politiske system har i nogen tid tenderet mod, at den eneste nødvendighed for en rigtig politiker er at kunne tælle til halvfems.

Det kræver trods alt ikke stor kunnen. Det har de fleste styr på inden de er fyldt ti år.

Sværere er det med opbygning af moral. I modsætning til tal, der principielt er moralsk neutrale, indtil de bliver sat ind i en konkret kulturel og social sammenhæng, så er der tale om en livslang beskæftigelse.

For nogle nåes det aldrig at få etableret en fast, moralsk struktur. Sandsynligvis, fordi der altid findes så spændende ting uden for den smalle sti, der hævdes at kendetegne moralens vejbane.

Der er de, der hævder, at ledetråden i liberal filosofi, nødvendigvis må føre til moralsk forfald.

Der er osse de, der hævder, at en moralsk opførsel ensidigt pålignes de, der ikke er i stand til at tilegne sig tilstrækkelige færdigheder i at snyde med anstand, og det gør man jo ikke, hvis man kommer fra en anden kulturkreds.