Forbehold og demokrati

Det er dejligt at få testet det repræsentative demokrati engang imellem.

I Danmark har vi i den sammenhæng været heldige med de fire forbehold, der blev resultatet af Maastricht – afstemningen i 1992.

Heldet består i, at forbeholdene er 1:1 demokratisk spørgsmål, hvor der ingen distraktioner kan aflede det simple (og dog sammensatte) indhold, der skal svares på.

Er vi med eller ej.

Folketingets tidligere formand Christian Mejdahl har peget på, at afstemningen osse er en test af det repræsentative demokrati, når der ikke i befolkningen er en accept af, at folketinget vil handle i overensstemmelse med befolkningens ønske, når det drejer sig om at gå i krig.

Hvis det synspunkt står til troende, fortæller det noget essentielt om vælgernes oplevelse af demokratiets aktuelle tilstand, og Mejdahls opfattelse af, at når et flertal har besluttet noget, så klapper oppositionen hælene i og følger tavst begivenhedernes forløb.

Denne model har fungeret siden parlamentarismens indtog i 1901, men er i stigende grad under pres – ikke på grund af nationalismen, der er et ydre fænomen, men fordi der er stigende usikkerhed i vælgerskaren, om der i forhold til samfundets aktuelle tilstand er tale om en systemisk fejl i forvaltningen af demokratiet.

En del af landets rigdom er løbende blevet brugt til at udvikle vidensniveauet i befolkningen, så hvad der for 120 år siden var en nødvendig konklusion, fordi befolkningens vidensniveau gav et behov for at udpege de kløgtigste som ledere af de demokratiske processer, i dag er overhalet af en befolkning, der er i stand til at gennemskue, at det repræsentative demokrati ikke længere er i stand til at forvalte de demokratiske processer på en sådan måde, at de taler med en tilstrækkelig, repræsentativ stemme.

Afstemningen om forsvarsforbeholdet vil vise, om ovenstående påstand er korrekt, fordi afstemningsresultatet vil vise på simpleste måde, hvor mange der involverer sig (deltagelse), og hvor stor en andel, der går den ene og den anden vej (resultatet).

Uanset, hvordan resultatet ender, så er resultatets tal en kommentar til den tillid befolkningen har til politikernes evne til at omsætte de forventninger, der sendes til det politiske system.

Et bestemmende spørgsmål, der vil blive tryllet væk uanset resultatet, er befolkningens kommentar til det repræsentative demokratis repræsentativitet.

Der er alvorligt brug for at sætte demokratiet til debat, og der er ikke mindst brug for en debat op til næste valg, om der skal nedsættes en demokrati-kommission, der kan bringe vores oplevelse af demokratiet i overensstemmelse med befolkningens vidensniveau og de sociale standarder, der er en bestemmende faktor for fremtiden.

Skriv en kommentar